Kollektion: Gamacher, bandager & klokker

Hos animondo forhandler vi et udvalg af gamacher, bandager og klokker fra kvalitets mærker som Back on Track, Kingsland og mange flere. Her finder du benbeskyttelse til din hest, som henvender sig til en hvilken som helst disciplin, uanset om du er på udkig efter dressurgamacher, springgamacher eller noget helt tredje. I dette udvalg finder du desuden de populære LED lys-produkter fra Equine LTS. 

Gamacher

Gamacher til heste fås i et væld af forskellige varianter. Gamacher kan både støtte, beskytte og/eller behandle hestens ben. Her hos animondo finder du udelukkende gamacher i god kvalitet fra anerkendte brands. Vælg mellem heste gamacher i forskellige farver, udformninger og foringer. 
Vi forhandler desuden de eftertragtede Equine LTS-gamacher, der blandt andet kan bruges ved muskelskader, sårheling og seneskader. Se udvalget af gamacher til heste

Klokker

Hvis din hest har sko på, er klokker ofte en uundværlighed. Mange bruger både klokker under ridning og på folden. Klokkerne er ideelle til at beskytte hestens ben og hove - og så er de desuden medvirkende til at forhindre hesten i at træde sine sko af. Også klokker fås i mange forskellige modeller. Vælg mellem klokker med eller uden lammeskind, med forskellige velcrolukninger og i forskellige pasformer. Se udvalget af klokker til heste

Bandager

Bandager er et must have for enhver dressurrytter, når dressurhestens look skal fuldendes til hverdag eller stævne. Bandager ser dog ikke kun flotte ud, de er også medvirkende til at støtte hestens sener under ridning. Bandager fås i mange forskellige materialer og farver. Her hos animondo har vi udvalgt et sortiment af bandager i materialerne strik, fleece og elastik. Bandagerne har alle det til fælles, at deres formål er at støtte og beskytte hestens ben i forsøget på at forebygge eventuelle skader. Se udvalget af bandager til heste

Bandageunderlag

For at bandagen skal ligge korrekt på hestens ben, samt have den ønskede effekt, så er det oftest nødvendigt at anvende et bandageunderlag under bandagen. Bandageunderlaget hjælper med at beskytte hestens ben, og fordeler ydermere trykket på benet. Bandageunderlag fås i forskellige tykkelser, længder og materialer, alt efter om underlaget skal bruges til ridning, transport eller stald. Se udvalget af bandageunderlag

Boots

Boots til heste har til formål at beskytte hestens hove mod eksempelvis hårdt terræn. Boots beskytter dog ikke kun selve hoven, men også hestens stråle og baller. Derfor bruger nogle ryttere, særligt de der rider meget i skoven på hårdt terræn, boots som erstatning til den almindelige hestesko. Boots anvendes dog også, hvis hesten af skadesmæssige årsager skal have beskyttet sin hov, derfor kan nogle boots også sættes udenpå den almindelige hestesko. Se udvalget af boots til heste

Transport- og staldgamacher

Gamacher har mange forskellige anvendelsesformer, for som rytter vil man gerne beskytte sin hests ben - også under transport eller i stalden. Transportgamacherne sikrer, at hestens ben er beskyttede under selve transporten, men også når hesten læsses af og på traileren, hvor der kan være risiko for, at hesten skrammer sine ben på rampen eller andet. 
Staldgamacher kan være særdeles anvendelige, hvis din hest, når den står på boks, har tendens til hævede eller stive ben. Staldgamacherne kan også være praktiske, hvis hesten har en skade, eller hvis du bare gerne vil forebygge en sådan. Se udvalget af transportgamacher og staldgamacher til heste

Hase- og knæbeskyttere

Hestens haser og knæ kan være svære at dække, men det problem har Back on Track løst med sine hase- og knæbeskyttere. Har din hest hase- og/eller knæproblemer, så er en hasebeskytter eller en knæbeskytter velegnet, i forsøget på at passe ekstra godt på det specifikke led. Disse gamacher kan også være en god løsning til heste med piphas, forvridning eller andet. Se udvalget af hasebeskyttere og knæbeskyttere til heste

Køb gamacher, bandager og klokker online

Du kan købe gamacher, bandager og klokker til heste online her på vores webshop. Få leveret direkte til døren eller afhent på vores fysiske lager i Give. Vi tilbyder gode priser på gamacher, bandager og klokker til heste samt hurtig levering og effektiv kundeservice.

Gamacher, bandager og klokker FAQ

Hvilken størrelse gamacher skal jeg vælge ?


Det er en kombination af længden og tykkelsen på hestens ben, der afgøre, hvilken størrelse gamacher den skal have. Det er afgørende, at gamacherne passer i størrelsen, ellers beskytter de ikke rigtigt, og de kan ydermere skarve hesten. Gamacher måles oftest i størrelserne pony, cob, full eller S, M, L.

Hvilken størrelse klokker skal jeg vælge ?


Det er en kombination af kodeledets størrelse samt hovens størrelse og højde, der afgøre, hvilken størrelse klokker hesten skal have. Hvis klokkerne ikke passer, har de ikke den ønskede funktion, og de kan skarve hesten. Klokker måles oftest i størrelserne pony, cob, full eller S, M, L.

Er gamacher bedre end bandager ?


Det kommer helt an på, hvad formålet med gamachen eller bandagen er. Gamacher har den fordel, at de er lette at tage af og på, og så er de ofte mere åndbare end bandager. Bandager er dog eminente til eksempelvis kompression.

Hvorfor skal jeg ride med gamacher ?

Gamacherne beskytter hestens ben, hvis hesten har tendens til at slå benene sammen, eller på anden vis ramme sig selv under ridning. Nogle heste går kun med gamacher på forbenene, imens det for andre slet ikke er nødvendigt at bruge gamacher.

Kan hesten få det for varmt under gamacherne ?

De fleste gamacher tillader hestens hud at ånde under gamacherne, derfor overopheder benene ikke under gamacherne. Det kan være et større problem under bandager og bandageunderlag, som ofte ikke er lige så åndbare som gamacher.