Kollektion: Loppe- & flåtmidler

Lopper og flåter kan være til stor gene for både katte og mennesker, derfor bør du jævnligt tjekke din kat for lopper og flåter. Her hos animondo forhandler vi et stort udvalg af loppe og flåtmidler til katte. Vi har udvalgt de mest effektive og skånsomme produkter, men vær opmærksom på, at der kan være risiko for, at katten bliver påvirket af bivirkninger ved loppe- og flåtpræparater, derfor anbefaler vi, at du holder godt øje med din kat, når du har behandlet den. Når du har behandlet din kat med et loppe- og/eller flåtmiddel, så er det desuden en god idé at rengøre hjemmet grundigt, så er du nemlig sikker på, at alle lopperne og deres æg er væk.


Loppe og flåtmidler til katte FAQ

Hvordan kan jeg se, at min kat har lopper ?

Du vil typisk opdage, at din kat har lopper ved, at katten klør sig. Mange katte vil være ekstra irriterede af lopperne på bagkroppen lige over haleroden. Lopperne vil i nogle tilfælde være synlige på kattens mave, hvor pelsen ikke er så tæt. Nogle mennesker oplever desuden, at de også bliver bidt af lopperne.

Kan flåter være farlige for katte ?

Det er sjældent, at katten påvirkes af et flåtbid. Men hvis kattens almene tilstand på nogen måde er påvirket, dette kan komme til udtryk via feber, træthed, led- eller muskelsmerter, så bør du straks kontakte dyrlægen. Kontakt ligeledes dyrlægen, hvis du oplever usædvanlig rødmen og/eller hævelse omkring flåtbidet.

Hvor ofte bør en kat have loppekur ?

Det kommer an på, hvilket præparat, du gør brug af. Men bruger du Frontline, så bør der gå mindst 4 uger, før du behandler katten igen. 

Hvornår er det sæson for flåter ?

Der kan i princippet forekomme flåter på alle tidspunkter af året, så længe der ikke er frost. Men fra maj til oktober er det højsæson for flåter. Vær derfor ekstra opmærksom på flåter hos katten i denne periode.